Safnasafni­

Ásgeir Guðjón Gunnlaugsson (1879-1956) var borinn og barnfæddur Reykvíkingur en foreldrar hans voru Margrét Jónsdóttir og Gunnlaugur Pétursson

Verslun ┴sgeirs G. Gunnlaugssonar & Co

┴sgeir Gu­jˇn Gunnlaugsson (1879-1956) var borinn og barnfŠddur ReykvÝkingur en foreldrar hans voru MargrÚt Jˇnsdˇttir og Gunnlaugur PÚtursson bŠjarfulltr˙i
Kona ┴sgeirs var Ingunn Ëlafsdˇttir frß Mřrarh˙sum ß Seltjarnarnesi (1881-1960). B÷rn ■eirra voru: Anna gift Ingˇlfi ┴rnasyni, Gunnlaugur kvŠntur Valger­i Jˇnu AndrÚsdˇttur, Ëlafur ˇkvŠntur, ┴sgeir Ingi sem dˇ eftir 1 og 1/2 dag, og MargrÚt gift Hersteini Pßlssyni. ┴ri­ 1906 var afar vi­bur­arrÝkt hjß Ingunni og ┴sgeiri, ■au giftu ■au sig, eignu­ust fyrsta barni­ og fluttu Ý h˙s sitt ß Rßnarg÷tu 28

Sem ungur ma­ur vann ┴sgeir m÷rg ßr Ý Verslun Bj÷rns Kristjßnssonar en var ßkve­inn Ý a­ standa ß eigin fˇtum. ┴ri­ 1907 stofna­i hann vefna­arv÷ruverslun Ý leiguh˙snŠ­i a­ AusturstrŠti 1 ßsamt tveimur ÷­rum, en keypti fljˇtlega hluti ■eirra. ١tti mikill kjarkur a­ opna verslun Ý AusturstrŠti ■vÝ HafnarstrŠti var ■ß a­alverslunargatan, en ┴sgeir var af ■eirri kynslˇ­ er tˇk vi­ af frumherjunum er hˇfu vi­reisn Ý Ýslensku athafnalÝfi sÝ­ari hluta 19. aldar og bau­ ■vÝ a­stŠ­unum byrginn
Verslunin var stofnu­ me­ ■a­ Ý huga a­ hafa til s÷lu ■a­ nau­synlegasta sem heimilin ■urftu en fj÷lbreytnin jˇkst smßtt og smßtt eftir ■vÝ sem efni leyf­u. Voru seldar v÷rur frß Englandi, Frakklandi, Danm÷rku, Ůřskalandi, Ungverjalandi og Pˇllandi, sumt flutti ┴sgeir inn beint en keypti anna­ af Ýslenskum heilds÷lum. MinnisstŠ­ar eru auglřsingar um a­ nř sending vŠri komin af: hinu eftirsˇtta franska klŠ­i sem var nota­ Ý Ýslenskan b˙ning og svipa­ efni var selt Ý matrˇsaf÷t, ßsamt kraga, og voru piltar oft fermdir Ý ■eim
Ůß var ekki algengt a­ tilb˙inn nŠrfatna­ur barna sŠist Ý b˙­um, ■vÝ flest var sauma­ og prjˇna­ heima. Nßttkjˇlar voru nota­ir ß drengi sem telpur fyrstu mßnu­ina og ■ˇtti ■vÝ nau­synlegt a­ hafa til flˇnel, lÚreft, bl˙ndur og bendla. Au­vita­ var allt selt sem tilheyr­i r˙mfatna­i, damask, lÚreft, fi­ur og hßlfd˙nn, d˙n- og fi­urhelt lÚreft og allar hugsanlegar smßv÷rur. HandklŠ­i voru yfirleitt Ý ˙rvali og bor­d˙kar, bŠ­i matar- og kaffid˙kar

Smßbarnafatna­ur var seldur Ý versluninni, kjˇlar, buxur, peysur og h˙fur. Ůetta voru ˇskagjafir telpna sem ßttu stˇrar br˙­ur. Einnig voru til ˙tlendir sokkar ß telpur ˙r fÝnger­ri ull og ß ■ß voru settar tvŠr t÷lur efst og ■eir festir me­ sokkab÷ndum Ý t÷lur ß kotum sem ■Šr gengu Ý. Undirkjˇlar telpna hÚtu klukkur, yfirleitt prjˇna­ar e­a hekla­ar heima, en ■ˇ voru konur sem prjˇnu­u ■Šr listavel me­ vÚlum. Alltaf var nota­ mj÷g fÝngert ullargarn Ý slÝkar flÝkur. SÝ­ar telpnabuxur ■ekktust ekki, hvorki til a­ nota a­ sumri nÚ vetri
Fyrir kvenfˇlk voru til sokkar ˙r bˇmull og silki, einnig undirfatna­ur og nßttkjˇlar ˙r bˇmull og prjˇnasilki. Efni var allt frß sirsi og tvisti Ý morgunkjˇla og sloppa upp Ý fÝnustu efni Ý kv÷ld- og ballkjˇla. Ůß voru seld kßpuefni sem var sauma­ ˙r heima, hjß saumakonum e­a klŠ­skerum Fyrir karlmenn fengust sokkar, bˇmullarnŠrf÷t, nßttf÷t, skyrtur og slifsi og jakkaf÷t, jafnvel enskar h˙fur. SÚrstaklega var hugsa­ um sjˇmenn, fyrir ■ß var til ullarfatna­ur, ■ykkir sokkar, nŠrf÷t og svokalla­ar duggarapeysur, allt ˙r ull. ═ versluninni fÚkkst ■vÝ allt nema skˇr og vatnsheldur klŠ­na­ur

Gu­r˙n J. Straumfj÷r­, sem n˙ er ein lifandi af ■eim afgrei­slust˙lkum sem st÷rfu­u vi­ verslunina um ■etta leyti, sag­i a­ ┴sgeir hef­i aldrei geta­ neita­ neinum. Eitt sinn fyrir jˇl ■urfti hann a­ skreppa frß, en sag­i vi­ afgrei­slust˙lkurnar, a­ ef Oddur ß Skaganum, sem bjˇ ß Herkastalanum, kŠmi ß me­an, ■ß mŠtti hann fß allan ■ann fatna­ sem hann ■yrfti og Štti ekkert a­ borga. Gu­r˙n sag­i a­ra s÷gu: H˙n var a­ lj˙ka vinnu sinni ß Ůorlßksmessukv÷ldi og lŠsa dyrunum er Kristjßn frß Dj˙palŠk og H÷skuldur Bj÷rnsson listmßlari komu upp tr÷ppurnar og bß­u hana me­ f÷grum or­um a­ selja sÚr sitt hvort slifsi­. H˙n gat ekki neita­ ■eim svona rÚtt fyrir jˇlin og sneri vi­ inn. Eitthva­ voru ■eir ˇßkve­nir og bß­u Gu­r˙nu a­ velja ■au og a­sto­a ■ß vi­ a­ setja ■au ß sig. Stuttu eftir hitti h˙n Kristjßn ß g÷tu, minntist hann ■ß ß slifsakaupin og kasta­i fram ■essari vÝsu:

Hefur dapra hugi glatt,
hřr Ý dagsins ÷nnum,
kona s˙ er bestu batt
bindin listam÷nnum

A­rar v÷rur en ■Šr sem hÚr hafa veri­ taldar var reynt a­ hafa a­ sta­aldri, en nřjar komu svo af og til ß marka­; um 1930-32 fengust gegnsŠjar plastregnkßpur ß kvenfˇlk Ý řmsum litum, nokkru sÝ­ar herraregnkßpur, einnig ˙r plasti, a­allega grßar, og voru ■Šr miki­ keyptar. Ef nřtÝskulegar peysur fengust, ■ß var mikil sala Ý ■eim. Annars var lÝti­ um tilb˙inn fatna­ ß kvenfˇlk ß ■essum ßrum, hvorki kjˇla nÚ kßpur

1930-40 voru kreppußr og atvinnuleysi, miki­ var undir sÝldinni komi­ og ef vel veiddist gat ■a­ bjarga­ veltunni. 1935 neyddist ┴sgeir til a­ segja upp starfsst˙lku Ý fyrsta skipti, vegna innflutningshaftanna, eins og hann segir Ý me­mŠlabrÚfi sem hann lÚt hana fß
Um sama leyti ßkvß­u Kaupmannasamt÷kin a­ menn tŠkju sig saman og hŠttu a­ gefa k˙nnunum afslßtt, eins og ■ß tÝ­ka­ist. ┴sgeir ßtti erfitt me­ ■etta og reyndi a­ vera sem minnst vi­ Ý versluninni, en ■ß hringdu fr˙rnar heim til hans ■vÝ ■Šr vissu vel a­ ┴sgeir gat varla synja­ ■eim um ˙ttekt
StrÝ­sßrin voru afar slŠm og ■ß kom fyrir a­ heildsalar neitu­u kaupm÷nnum um pantanir nema ■eir tŠkju illseljanlega v÷ru me­. ┴sgeir ßtti lÝka bßgt me­ a­ sŠtta sig vi­ ■etta, hann treysti sÚr ekki til a­ afgrei­a vi­skiptavin me­ v÷ru sem hann gat ekki mŠlt me­. En ■a­ myndu­ust oft bi­ra­ir ef von var ß efnum Ý kjˇla t. d. fyrir fermingar e­a hßtÝ­ir, einnig prjˇnagarni e­a einhverju ßlÝka eftirsˇknarver­u sem fˇlk haf­i be­i­ eftir Ý langan tÝma. Ůannig gekk verslunin fyrir sig, slŠmir tÝmar, en gˇ­ir inn ß milli

┴ri­ 1946 kom Stefßn Jˇhann Stefßnsson hrl. a­ mßli vi­ ┴sgeir og bau­ honum h˙si­ Ý AusturstrŠti 1 til s÷lu fyrir h÷nd erfingja dßnarb˙s KristÝnar sßlugu Ëlafsdˇttur frß Nesi. Ůar sem ┴sgeir haf­i fyrir nokkru sett upp nřjar innrÚttingar Ý versluninni, svo h˙n yr­i nřtÝskulegri, ■ß slˇ hann til og keypti ■ˇ a­stŠ­ur vŠru ˇheppilegar
┴ri­ 1952 veiktist ┴sgeir alvarlega og ■egar au­sŠtt var­ a­ hann nŠ­i ekki heilsu aftur, fˇr fj÷lskyldan a­ Ýhuga a­ selja eignina. ┴ri­ 1955 keypti ReykjavÝk h˙si­ en seljendur fengu leyfi til a­ nřta ■a­ Ý fimm ßr til vi­bˇtar
Gunnlaugur sonur ┴sgeirs (1909-1975) og Valger­ur eiginkona hans (1919) tˇku vi­ eftir lßt ┴sgeirs 1956 en ■au h÷f­u bŠ­i starfa­ Ý henni um langt ßrabil. Stuttu sÝ­ar fluttu ■au verslunina Ý Stˇrholt 1, en Ý lokin var h˙n til h˙sa Ý Skipholti 9, starfrŠkt af Valger­i einni, ■ar sem Gunnlaugur var ■ß lßtinn
Vori­ 2006 hŠtti Valger­ur rekstrinum og haf­i ■ß sinnt honum Ý 50 ßr, a­ vi­bŠttum ■eim tÝma sem h˙n vann tengdaf÷­ur sÝnum. H˙n seldi Safnasafninu innrÚttingarnar og hefur verslunin veri­ endurger­ Ý lÝkum anda og rÝkti fyrrum. Ůegar Verslun ┴sgeirs G. Gunnlaugssonar & Co aflag­ist var h˙n lÝklega eina vefna­arv÷ruverslunin Ý ReykjavÝk sem haf­i veri­ rekin undir sama nafni Ý eigu s÷mu fj÷lskyldu frß upphafi, Ý 99 ßr samfleytt

MargrÚt ┴sgeirsdˇttir, ReykjavÝk (stytt og stÝlfŠrt af NH)  
 
   

Framsetning efnis

moya - Útgáfa 1.13 2009 - Stefna ehf